SYNETS INDHOLD
Statens Bilinspektion ser efter fejl ved køretøjet
som har
betydning for færdselssikkerheden og miljøet.
Statens
Bilinspektion kontrollerer desuden køretøjets
identitet: Overensstemmelse mellem registrerings- og stelnummer
på køretøjet, og det der er registreret i
Centralregistret for Motorkøretøjer. Nedenfor er
nævnt de væsentligste områder, der kontrolleres.
De anførte antal kontrolpunkter er ikke fuldt dækkende.
BREMSER
Bremsernes væsentligste opgave er at kunne bringe
køretøjet til standsning på en virksom,
sikker og hurtig måde. Bremserne og bremsesystemet
kontrolleres for funktion og virkning. Til kontrollen bruges
en bremsetester, hvor der bl.a. kontrolleres skævbremsning.
På en lift eller over en grav kontrolleres bl.a.
bremserør og bremseslanger.
STYREAPPARAT
Styreapparat forbinder rattet med de styrende hjul og består
på en bil hovedsageligt af rat, ratstamme, styrehus og
styreforbindelser. Styreapparatet skal kunne betjenes let,
hurtigt og sikkert. Styreapparatet kontrolleres for funktion
og virkemåde. På biler kontrolleres styreapparatet
bl.a. for ratslør og slør i forbindelserne. Der
må ikke forkomme væsentligt slør.
HJULOPHÆNG, HJUL, FJEDRE OG STØDDÆMPERE
Hjulophæng, fjedre og støddæmpere har som
hovedopgave at overføre og optage de kræfter, som
opstår under acceleration, bremsning og kurvekø
rsel. Delenes tilstand kontrolleres bl.a. for slør, rust
og brud. Dækmønsterets dybde kontrolleres.
Støddæmpernes virkning og tilstand kontrolleres.
LYGTER, HORN, EL-ANLÆG OG REFLEKSER
Under lygter hører tillige blinklys og under el-anlæg
hører bl.a. batteri og ledningsnet. Formålet med
lygter er dels selv at blive set og at kunne se. Ved syn
foretages der overvejende en funktionskontrol af delene.
RUST
Køretøjer kontrolleres for rust og tæring
primært på steder hvor det har indflydelse på
færdselssikkerheden. Rust og tæring kontrolleres
dels ved visuel inspektion og ved anvendelse af en særlig
rusthammer. Udvendige og synlige rustskader som ved sammenstød
kan komme i berøring med fodgængere og cyklister kan
ikke godkendes. Rustskader på bilers hjulophæng og
bærende dele af karroseriet må ikke have svækket
styrken væsentligt eller frembyde fare for sammenbrud.
Rustskader er mest udpræget på køretøjer
af ældre dato.
RUDER
Ruder i en bil skal dels give udsyn og dels beskytte fører
og passagerer. Ruder kontrolleres ved visuel inspektion for bl.a.
skader. Ridser eller skader efter stenslag kan nedsætte
udsynet og forringe glassets styrke.
SIKKERHEDSSELER
Sikkerhedsseler har til formål at beskytte fører og
passagerer ved sammenstød. Sikkerhedsseler kontrolleres
for funktion og evt. slid. Selerne skal fungere korrekt og må
ikke være flossede og møre.
FORURENING
En benzin- eller dieseldrevet bil forurener gennem
udstødningsgassen. Nyere biler har monteret en katalysator,
som renser udstødningsgassen. Udstødningsgassen
kontrolleres med måleapparatur. Udstødningssystemet
kontrolleres visuelt for tæthed. En korrekt justeret motor
og et tæt udstødningssystem medfører mindre
forurening og lavere brændstofforbrug.
SYNETS OMFANG
Et syn er ikke en total gennemgang af køretøjet.
Derfor må synet ikke forveksles med en gennemgribende test
af et brugt køretøj.
Synet er et individuelt tjek, der er tilpasset det enkelte
køretøjs alder og stand. Bilinspektionen kender de
forskellige mærker og modeller og ved, hvilke systemer og
dele, der ofte er fejl i.
SYNSRAPPORT
Efter synet udleveres en synsrapport, der angiver, hvor synet
har fundet sted, og hvem der har gennemført det.
De fejl og mangler, som er fundet ved synet, er anført
på rapporten sammen med den resulterende synsafgørelse.
Der kan endvidere være påført
servicebemærkninger, der alene tjener som gode råd til
køretøjets ejer eller bruger.
På rapportens bagside er anført, hvorledes man skal
forholde sig efter synet, hvis køretøjet fik
synsafgørelsen "ikke godkendt". Her kan man også se,
hvorledes man kan fremføre en klage over synet.
SYNSAFGØRELSER
Synet kan resultere i tre forskellige afgørelser:
'Godkendt'
Der er ikke fundet fejl af betydning for færdselssikkerhed
og miljø.
'Betinget godkendt'
Der er fundet en eller flere fejl og mangler af betydning for
færdselssikkerhed eller miljø, som skal rettes, men
det er ikke nødvendigt at møde igen til omsyn. Når
der er konstateret fejl og mangler er køretøjet ikke
lovligt, hvorfor det kun er tilladt at benytte køretøjet
til den kørsel, der er nødvendig i forbindelse med
køretøjets reparation.
'Ikke godkendt'
Der er fundet alvorlige fejl og mangler af betydning for
færdselssikkerhed og miljø - eller
ekstraordinært mange fejl - som skal rettes og
efterfølgende kontrolleres af Bilinspektionen ved
et omsyn. Et eller flere omsyn skal ske inden for 4 uger.
Overskrides de 4 uger skal køretøjet igennem et
nyt syn. Møder køretøjet ikke indenfor 4
uger underrettes politiets motorkontor om det manglende
fremmøde. Der iværksættes herfra at politiet
inddrager køretøjets nummerplader.
Dette gælder kun for køretøjer forsynet med
nummerplader. Når der er konstateret fejl og mangler er
køretøjet ikke lovligt, hvorfor det kun
er tilladt at benytte køretøjet til den
kørsel, der er nødvendig i forbindelse med
køretøjets reparation.
I særlige tilfælde hvor der er en fædselssikkerhedsmæssig risiko ved at anvende køretøjet udsteder Bilinspektionen køreforbud, hvorefter køretøjet skal transporteres fra synsstedet.
Køretøjet kan også få følgende synsafgørelse: 'Køretøjet er ikke godkendt. Synet er afsluttet. Fejloversigten er ikke fuldstændig. Der er ikke mulighed for omsyn'. Denne synsafgørelse betyder, at køretøjet indeholdt så mange fejl, at Statens Bilinspektion ikke kunne nå at afdække alle fejl på den afsatte normale synstid. Derfor skal køretøjet til et nyt 1. gangs syn. Politiets motorkontor underrettes om dette resultat. Der iværksættes herfra at politiet inddrager køretøjets nummerplader. Dette gælder kun for køretø jer forsynet med nummerplader.
OMSYN
Omsyn kan gennemføres i alle bilinspektionens synshaller
og kun efter aftale på et pladssynsværksted. Prisen
for et omsyn kan ses her.
I alle Statens Bilinspektions egne synshaller er der hver dag en
fast omsynstid, hvor man kan få et omsyn uden at bestille tid.
REGISTRERING AF DATA
I Bilinspektionens edb-system registreres data svarende til
køretøjsdata, som står anført i
køretøjets registreringsattest. Herudover
registreres bilers km-tal samt evt. fejl og mangler som
konstateres ved synet.
Der registreres ingen personoplysninger.
SYNSMÆRKAT
Statens Bilinspektion tilbyder en synsmærkat til person-
og varebiler, der bliver 'godkendt' og 'betinget godkendt' ved
et syn. Det er frivilligt, om man vil modtage mærkaten.
Mærkaten placeres af synsmedarbejderen, normalt i nederste
venstre hjørne af forruden, så den ikke generer udsynet.
KLAGEADGANG
Klagevejledning:
Hvis de har spørgsmål - eller hvis De overvejer at
klage - i anledning af synsresultatet, kan De rette henvendelse
til den medarbejder, der har udført synet, den synsleder,
som synsstedet sorterer under, den pågældende
regionschef eller til: Statens Bilinspektion, Masnedøgade
28, 2100 København Ø
Klageinstans for afgørelser truffet af Statens
Bilinspektion er: Færdselsstyrelsen, Adelgade 13,
1304 København K. Klagefristen er 4 uger fra den dato,
afgørelsen er meddelt. Klagen skal være
Færdselsstyrelsen i hænde inden fristens udløb.
LÆS MERE
Hos Statens
Bilinspektion kan du få de nyeste oplysninger, bestille
tid til syn o.s.v.